HVAD ER MODEL HANDICAPBARN

Model HandicapBarn vs Sverigesmodellen

Model HandicapBarn

Model HandicapBarn er skabt af den ene af stifterne til HandicapBarn, Søren Malchow, som også er medindehaver til koncept RevaFlex. Koncept RevaFlex er en metode til at gennemføre revalidering på, således at op til ca 70% af funktionesevnetabet reetablereres.

Model HandicapBarn er en model, som vil betyde stærkt forbedret sagsbehandling og hvor sagsbehandlingen forenkles og den samlet forbedret hjælp til forældre med dertil følgende færre udgiftskroner for samfundet både til sagsbehandling og færre anbringelser og skilsmisser, samt en forbedret livskvalitet for familier med handicappede børn.

Sagsbehandling

Den måde man gennemfører sagsbehandling på i dag også via den meget omtalte Herning-model er ikke god nok for forældre med handicappede børn, da det medfører alt for mange sagsbehandlerskift, selvom man prøver med at der skal være flere sagsbehandlere med færre antal sager.

Model HandicapBarn har en anden og bedre tilgang til sagsbehandlingen, som betyder at det kræver mindre tid, kræfter både mental og fysisk for den enkelte familie. Derfor vil disse familier have bedre overskud til at være familie med handicappet barn.

Færre anbringelser af handicappede børn

Når man gennemfører en sagsbehandling efter model HandicapBarn, så vil det også betyde, at der bliver færre antal anbringelser end den måde, som det gøres nu, også selvom man vil arbejd med tidlige indsatser på baggrund af Herning-modellen.

Som det foregår i dag, så betaler staten for anbringelsessager mens kommuner betaler i hjælpe- og behandlingsforanstaltninger som det så smukt hedder.

Med model HandicapBarn vil det være en anden betalingsmåde, som betyder at familier ikke bliver kastebold om hvem, der skal betale ud fra hvilken kasser der dækker behandling vs anbringelse. Det vil også betyde, at når kastebolden er kastet væk, så kan man bedre genoprette tilliden mellem offentlige myndigheder og familien, da familien ikke skal være utryg på hvordan den nu bliver behandlet eller manglende på samme som det sker i det nuværende system.

Færre skilsmisser hos familier med handicappede børn

Kikker man på hvordan familier med handicappede børn har det i dag, så ser man er en overhyggpighed af skilsmisser end hos familier med almindelige børn. Det skyldes, at det kan være hårdt at skulle leve med besværlig sagsbehandling og samtidig være en familie, hvor det tit er overarbejde at have et barn med handicap.

Når der sker en forbedret sagsbehandling med den fornødne hjælp som beskrevet i model HandicapBarn, vil det medføre færre skilsmisser, idet dette slider mindre på parforholdet hos den enkelte familie. Med model HandicapBarn indgår også en metode/behandling, hvorpå forældrene kan forstå hinanden og hvordan det er at leve med et handicapbarn. Det er vigtigt, at det gøres efter den metode som model HandicapBarn anvender.

Lad os tage et eksempel på senhjerneskadeområdet viser statiskken med supervisering via koncept RevaFlex, hvoraf nogle elementer også bruges i model HandicapBarn, at der er en skilsmisserate efter traumets indtruffenhed på normal ca 90% uden den rette behandlingsmetode. Derimod med supervisering via koncept RevaFlex, så ligger skilsmisseraten på kun ca 20%. Normalt ligge skilsmisseraten på godt 50% indenfor det første år af et traumets opstående.

Store samfundsmæssige besparelser

Med den rette metode som model HandicapBarn og koncept RevaFlex vil det betyde, at det er muligt at holde sammen på familierne. Det betyder også bedre livsvilkår for den enkelte familie. Derudover er der store samfundsmæssige gevinster ved at bruge den rette metode som model HandicapBarn og koncept RevaFlex.

Her tænkes på færre udgifter til ekstra boligsikring, ekstra børnetilskud, ekstra varmetillæg osv, når en familie er nødt til at blive splittet grundet af deres traume og handicap forbliver ubehandlet i stedet for at blive sammen. Udover de økonomiske ressourcer så har det også meget store menneskelige omkostninger, når familier går i stykker.

Psykosomatisk følgetraume

Uansat om man bliver forældre til et handicappet barn eller udsættes for et traume, så udsættes man for det vi i koncept RevaFlex og model HandicapBarn benævner et psykosomatisk følgetraume. Det psykosomatiske følgetraume nedsætter i betydelige grader ens funktionsevnetab så det kan være svært at klare sig i forskellige situationer, hvis det forbliver ubehandlet. Når man bruger koncept RevaFlex og model HandicapBarn vil dette blive behandlet og restfunktionsevnetabet vil være betydeligt mindre. Derved har disse forældre også betydelige flere kræfter til at være forældre til et barn med handicap og det vil også medføre et forbedret forældreevne og dermed også mindre risiko for at det handicappede barn skal anbringes for at man ikke kan klare det selv.

Model HandicapBarn vs Sverigesmodellen

Hvad gør så at Model HandicapBarn er bedre for familier med handicappede børn end den såkaldte Sverigesmodel fra Borås

Model HandicapBarn er et helhedsorienteret koncept, hvor familier med handicap bliver sat for bordenden på deres præmisser, og sagsbehandling sker i regionale enheder, således at den ekspertise som den enkelte koordinerende sagsbehandler vil have gør at denne ikke vil afgive formodningsafgørelser. Det skyldes, at sager bliver efter diagnose / handicap og ikke som blandt andet Sverigesmodellen kører efter efter CPR nummer.

Herudover kører Model HandicapBarn med nul-tolerence overfor fejlafgørelser og infaktuelle ting i afgørelser, idet fejlafgørelser er med til at tærer på tilliden mellem sagsbehandler og familien. Med Model HandicapBarn er det vigtigt at der genetableres den nødvendige tillid, således at sager ikke kører skævt.

Model HandicapBarn er ikke kun på det sociale område, som Sverigesmodellen foreskriver, men har et meget bredere spekter idet med Model HandicapBarn så er der også kun en indgangsvinkel for familien for hhv. Social / skole og sundhedsområdet, ligesom Model HandicapBarn også foreskriver hvordan sagsbehandling og tilgang på såvel skole som sundhedsområdet også skal være.

Tillige er der i Model HandicapBarn etableret de rette kurser, eksempelvis KIS – Kaos I Samlivet, hvor forældre lærer at forstå hinanden og det at have et barn med handicap. Udover det at familien bliver splittet så koster det både økonomisk for samfundet som beskrevet i modellen men også det psykiske at det går ud over barnet med handicap og familien generelt.

Mange forældre bliver skilt, når der kommer et barn med handicap i familien, og dette kan forebygges med de rette kurser som netop Model HandicapBarn har indbygget i sin helhedsløsning.

Vi er ikke bekendt at Sverigesmodellen tager højde for dette med at hjælpe forældrene med at forstå hinanden og det at have et barn med handicap.

HandicapBarn har tilknyttet netværksgrupper i de enkelte kommuner, og her har vi så spurgt ind til hvordan oplever medlemmerne af disse netværksgrupper, hvor Sverigesmodellen er indført eller under indførelse.

Bortset fra en enkelte kommune, så fortæller medlemmerne i nærmest talt alle de netværksgrupper vi har forespurgt i, at de intet mærker af forskel eller tværtimod at deres sag er blevet forringet efter indførelsen af Sverigesmodellen i deres kommune. Dog kan der konstateres i den pågældende kommune, hvor medlemmerne generelt mærker en fremgang, at kommunen sparer på aflastning, hvor familien så skal kæmpe for at få dette tilbage. Såfremt sagsbehandling havde været efter Model HandicapBarn i pågældende kommune, så ville der ikke havde været sparet på aflastning, idet det er med til at genoplade familien, så de kan klare dagligdagen med det handicappede barn.

Den eneste kommune hvor vi har noteret os positive tilbagemeldinger er fra Egedal kommune, men her er der også negative kommentarer fra flere borgere, som vi har kommunikeret med omkring kommunens brug af Sverigesmodellen.

Vi har undersøgt tingene og som det kan ses af udtalelser fra borgere i flere kommuner som bruger Sverigesmodellen i deres sagsbehandling, så er der store problemer med at få den rette hjælp og hurtigt til gavn for familien.

I Aarhus kommune foregår der lige nu et forsøg med Sverigesmodellen overfor familier med handicappede børn. Desværre er det ikke vores opfattelse af at Sverigesmodellen egner sig til familier med handicappede børn.

En mor i en familie med handicappede børn, der bor i Aarhus skriver sådan
” Vi er en delefamilie. I 5 år har det været sådan at stort set alt til samværsadressen er blevet afslået (vi har ikke søgt meget, det eneste vi i samværsfamilien har tildelt er halvanden times barnepige hver anden uge til ridning).

Vi er udvalgt til at være med i projekt tættere på familien. I oktober kommer der i e-boks besked om dette og at vi vil blive kontaktet hurtigst muligt.

Lige før jul modtager Folkeregisteradressen besked via e-boks, at det er tid til at følge op på merudgifter, og at sagsbehandler samtidig gerne vil orientere om tættere på familien. Hun skriver ligeledes, at hun ikke har kontaktet samværsadressen, men at mor kan orientere om på kommende møde, om dette er relevant.

For det første er det hverken mors vurdering eller ansvar at orientere om, hvorvidt samværsadressen skal kontaktes, dette er helt almindelig pligt, når der er fælles forældremyndighed og det drejer sig om generelle sager i forhold til barnet.

For det andet har vi utallige gange bedt om, at det bliver noteret på sagsforsiden, at vi ØNSKER at blive kontaktet om alt der er generelt og ikke drejer sig om en specifik ansøgning til den ene side.

For det tredje, HAR vi en merudgift (aflastning), der skal følges op på. Hvem andre end os, kan sige om vi stadig har dette behov?

Synes "kommunen" er lig med hårdt arbejde, og pt har vi ikke set den mindste bedring med sverigesmodellen.

Folkeregisteradressen er tilbudt hjemmebesøg. Det er en bedring. Der er ikke været andet kontakt med sagsbehandlere i 8 år, end telefonisk.

En enkelt gang er de indkaldt til netværksmøde, hvor de sendte en substitut, der ikke var inde i sagen, ikke kunne kommentere på noget eller vurdere på noget. Blot lytte og tage hjem..... Jeg er ikke positiv, hverken før eller nu.

Det vises tydeligt i ovenstående eksempel, at Sverigesmodellen ikke egner sig til familier med handicappede børn. Alene det at den rette hjælp til samværsadressen også ikke gives, samt at der er langt imellem sagsbehandlingen viser at man som myndighed ikke forstå godt nok familiens problemstillinger, når også at bopælsfamilien skal tvinges til at sørge for at den information der kommer fra myndigheden også skal formidles videre til samværsfamilien.

Som tidligere beskrevet så er det vigtigt at forebygge med hjælp i hjemmet / skole, så det ikke resulterer i at familien går ned fysisk grundet overbelastning og så skaber det de dyre anbringelser på sigt.

Når vi gennemlæser hvad hele Sverigesmodellen omhandler, så er den også sådan set en del forskellig når man går i dybden med den. Det skyldes, at den ikke ser sagsbehandling på familiens præmisser og de øvrige elementer som Model HandicapBarn er opbygget omkring.

ADRESSE

Flensborglandevej 16, Rørkær, 6270 Tønder

TELEFON

Mobile: +45 2225 6379

EMAIL US

model@handicapbarn.dk

TRÆFFES BEDST

Man til fredag 10 - 15